← Tilbage til opskrifter

Græskarsuppe med røde linser

Denne opskrift er en græskarsuppe med røde linser og karrypasta. Vidste du godt, at du kan lave den lækreste græskarsuppe med få ingredienser, for næsten ikke penge og på forholdvist lidt arbejdstid? Ja og at du kan bruge Dryk til at afslutte dine supper og give den et cremet look og smag? Nå men vi har testet det for dig, så det ved du i hvert fald nu. Græskarret er en god råvare, fordi den gør meget af arbejdet for dig. Den giver dig cremethed og god smag mad.

Portioner
4
Samlet tid
35 min
To skåle med cremet, orange græskarsuppe, toppet med græskarkerner, hvide ostestykker og krydderier. Skålene står på en lys bordplade med spredte græskarkerner, grønne blade og en sølvske.

Ingredienser

  • 1 løg

  • 3 fed hvidløg

  • 3 cm ingefær

  • 2 tsk karrypasta (evt. lidt mindre hvis børn spiser med)

  • 1 hokkaido græskar (lille og øko)

  • 150 g røde linser

  • 1 grøntsagsbouillonterning

  • 1 dl Ærtedrik Barista

  • Salt og peber

  • Olivenolie

  • Citronsaft

Sådan gør du

  1. Skræl og hak løg, hvidløg og ingefær.

  2. Steg det i lidt olie i en stor gryde med karrypasta ved middelvarme, til løgene er bløde.

  3. Vask græskarret godt, flæk det i to og skrab kernerne ud. Skær græskarret i små tern.

  4. Kom tern af græskar, grøntsagsbouillon, linser og 1 liter vand op i gryden.

  5. Lad det simre under låg i 20-25 minutter, til græskarret er mørt.

  6. Blend suppen, fx med en stavblender, til den er helt glat.

  7. Rør ærtedrikken i og smag til med citronsaft, salt og peber. Den skal formentligt have en del.

  8. Server suppen som den er eller med ristede græskarkerner på toppen og evt. lidt lækkert brød til.

An unhandled error has occurred. Reload 🗙

Rejoining the server...

Rejoin failed... trying again in seconds.

Failed to rejoin.
Please retry or reload the page.

The session has been paused by the server.

Failed to resume the session.
Please retry or reload the page.