Vegansk mac and cheese
Kan vi byde på sådan rigtig omgang comfort food og snasket skålfuld mad? Så skal du prøve vores opskrift på vegansk mac and cheese. Vi har lavet saucen som en bechamel men på DRYK Ærte Barista for en vegansk version. Osten kan du selv vælge, om den skal være vegansk eller ej. Vi lover dig dog, at den vil gå rent ind hos familien. For hvem kan ikke lide pasta og ost? Det kan vi i hvert fald godt.
- Portioner
- 4
Ingredienser
250 g pasta
2 fed hvidløg
1 løg
250 g frisk spinat
2 spsk olivenolie
1 spsk smør (evt. vegansk)
2 spsk hvedemel
1 grøntsagsbouillonterning
4 dl Dryk Ærtedrik Barista
1 håndfuld krydderurter (fx estragon eller persille)
1 tsk dijonsennep
175 g revet ost (evt. vegansk)
muskatnød
1 dl panko rasp
salt og peber
Sådan gør du
Kog pasta i saltet vand efter anvisningen på pakken - de skal være al dente. Hæld vandet fra.
Hak løg og hvidløg og steg i olivenolie ved middelvarme et par minutter.
Tilsæt spinat og lad det falde sammen.
Rør grøntsagsbouillonterningen ud i 1 dl kogende vand.
Smelt smør i en gryde og pisk melet i. Rist under omrøring i et par minutter, så melsmagen forsvinder.
Tag gryden af varmen og pisk bouillonvandet i, til det tykner.
Kom gryden tilbage på varmen og pisk ærtedrikken i lidt ad gangen. Kog op til sidst så det tykner - pisk hele tiden.
Rør en håndfuld af osten i. Smag til med estragon, peber, salt, lidt fintrevet muskatnød og sennep.
Kom pasta og spinatblandingen i et ildfast fad. Hæld saucen over og top med resten af osten og panko raps.
Bag din mac and cheese ved 215 grader i cirka 15 minutter, til den er sprød og gylden på toppen.
