Veganske blåbærmuffins med crumble
Da vi først skulle udvikle en opskrift på muffins, var vi lidt bange for, om æggene ville mangle. Nu er vi blevet klogere – det tænker man slet ikke over. De hænger stadig helt fint sammen og hæver op. Og de smager så godt. Derfor er denne opskrift på veganske blåbærmuffins godt med vanilje og citron toppet med crumble.
- Portioner
- 16
- Samlet tid
- 30 min
Ingredienser
3 dl Dryk havredrik
2 tsk æblecidereddike
300 g hvedemel
160 g sukker
2 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
1 spsk maizena
85 g smør (evt. vegansk, smeltet)
1 øko citron (fintrevet skal)
200 g blåbær (friske eller frosne)
4 spsk hvedemel
4 spsk sukker
2 spsk smør (evt. vegansk)
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Start med dine blåbærmuffins. Rør havredrik sammen med æblecidereddike.
Rør hvedemel, sukker, vaniljesukker, bagepulver, maizena, 1 nip salt og fintrevet citronskal sammen i en skål.
Rør havredrikken og den smeltede smør i skålen og bland godt, til du har en ensartet dej.
Vend forsigtet blåbærrene i og rør så lidt som muligt, så farven blander sig så lidt som muligt med dejens sarte beige farve.
Lav crumble ved at nulre/mase de 3 ingredienser sammen i en skål.
Smør evt. dine muffinforme med lidt neutral olie og kom muffindej i, så det fylder 2/3 af formen.
Drys med cirka 1 tsk crumble på hver muffin.
Bag dine muffins i cirka 18-22 minutter afhængig af størrelse. Hold øje med dem - de skal være gyldne på toppen.
