← Tilbage til opskrifter

Veganske pebernødder

Der er jo så mange gode julesmåkager, og hvert år er det svært at vælge, hvad vi skal bage. Måske du kender det, eller måske du bager de samme slags hvert år. Brunkager og vaniljekranse eller måske pebernødder og finskbrød. Vi har udviklet en opskrift på veganske pebernødder. Og de smager lige så godt og bliver lige så sprøde som klassikeren. Vi vil næsten vædde med, at ingen vil opdage, at de er veganske. Og vi har alligevel spist en hel del pebernødder i vores liv.

Portioner
200

Ingredienser

  • 200 g sukker

  • 200 g plantesmør (blødt)

  • ¾ dl Dryk havredrik barista

  • 400 g hvedemel

  • ½ tsk muskatnød (fintrevet)

  • 1 tsk allehånde (stødt)

  • 2 tsk ingefær (stødt)

  • 1 tsk nelliker (stødt)

  • 2½ tsk kanel (stødt)

  • 2 tsk kardemomme (stødt )

  • 1 tsk natron

  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  1. Pisk smør og sukker sammen og pisk herefter havredrikken i.

  2. Rør hvedemel sammen med natron, bagepulver og alle krydderier.

  3. Pisk melblandingen i smørblandingen lidt ad gangen og saml det til sidst med hænderne.

  4. Stil dejen på køl i et kvarters tid, mens ovnen varmer op til 175 grader varmluft.

  5. Rul dejen ud til lange, tynde pølser og skær hvert pølse i SMÅ stykker.

  6. Rul hver stykke til en rund kugle og placer dem med lidt plads imellem på en bageplade med bagepapir. Vi laver så mange, at vi skal bage 4-5 plader i alt med cirka 50-60 pebernødder på hver plade.

  7. Husk at de hæver cirka dobbelt i størrelse, så de bliver en del større efter bagning.

  8. Bag pebernødderne en plade ad gangen i cirka 6-9 minutter afhængig af størrelse. De skal være gyldne, inden du tager dem ud.

  9. Fortsæt så med de andre plade. Lad dem køle helt af, inden du opbevarer dem i en lufttæt æske eller boks.

An unhandled error has occurred. Reload 🗙

Rejoining the server...

Rejoin failed... trying again in seconds.

Failed to rejoin.
Please retry or reload the page.

The session has been paused by the server.

Failed to resume the session.
Please retry or reload the page.