Veganske vafler
Man kan aldrig gå galt i byen ved at lave hjemmelavede vafler. Og hvis vi snakker veganske vafler, så er vi endnu mere ombord. Især hvis de er tilsat DRYK Havredrik, der giver en dejlig smag og sødme. Endnu bedre hvis de fx er toppet med friske bær og sirup. Det må næsten være den perfekte dessert eller luksus weekendmorgenmad.
- Portioner
- 7
- Samlet tid
- 15 min
Ingredienser
3 dl havredrik (ærtedrik kan også bruges)
1 spsk æblecidereddike
225 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 nip salt
3 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker
60 g smør (evt. vegansk (plus lidt ekstra til vaffeljernet))
Toppings
Sådan gør du
Rør havredrik og æblecidereddikke sammen og lad det stå, mens du forbereder resten.
Smelt smør i en gryde. Vi smelter en smule ekstra, som vi bruger til at pensle vaffeljernet mellem hver vaffel.
Si hvedemel, salt og bagepulver i en skål.
Kom sukker, vaniljesukker, smeltet smør og havredrik-eddikken ned til melet og vend forsigtigt men godt rundt med en dejskraber. Der må godt være en smule klumper i til sidst - det gør ikke noget.
Varm din vaffejern godt op (vi har brugt et belgisk ét).
Pensl vaffeljernet med lidt smeltet smør og kom dejen på. Hos os passede det med cirka 2 spsk dej pr vaffel.
Lad vaflerne bage en del, før du løfter låget (ellers ødelægges de og deles i to. Fortsæt til al dejen er brugt og husk at pensle med smør mellem hver vaffel.
Server med dine yndlingstopping - fx friske bær og sirup.
